Fra regnemaskine til makulator
Her i virksomheden har jeg nok at gøre. Virksomheden – det er mig – jeg er selvstændig og arbejder hjemmefra. Det fungerer for mig. Og det går godt. Jeg kan godt lide selv at bestemme, hvornår jeg skal på arbejde. Ok, der er nogle møder, hvor jeg skal være et eller andet sted til tiden, men ellers, så er jeg ret fri til at arbejde om natten, hvis jeg vil det. Eller tidligt om morgenen. Det kræver lidt selvdisciplin at holde sig selv i gang. Men har man først lært at holde sig selv i ørerne, så går det altså godt. Det kan lade sig gøre.
Flere kunne gøre det
Der er muligvis mange, der egentlig kunne indrette deres arbejds- og familieliv, ligesom jeg har gjort det. De gør det bare ikke. Muligvis fordi de er bange for ikke at kunne opretholde motivationen og disciplinen. Fair nok.
Det, som var det springende punkt for mig, dengang jeg startede min virksomhed, var, at jeg fandt ud af, at man sagtens kan få hjælp til at få gjort de ting, som man ikke er god til. Og er der noget, jeg ikke er god til, så er det tal.
Tanken om, at jeg skal indgive momsregnskaber jævnligt, holdt mig faktisk tilbage fra at blive selvstændig i meget lang tid. Jeg hader det.
Regnemaskine i brug
Det her med at sidde med en regnemaskine og skulle dobbelttjekke summerne – det er altså ikke mig. Og jeg ved, at jeg altid kommer til at lave en fejl. Tiden, jeg bruger på det, koster mig jo en del. Den tid kunne jeg i stedet for bruge på at sælge mine ydelser eller udføre arbejdsopgaverne, som mine kunder forventer.
Men da jeg fandt en revisor, som kan sit kram, og som ikke har noget imod, at jeg bare sender ham alle mine bilag elektronisk, var der banet vej, for at jeg kunne blive selvstændig. Det var en befrielse. På flere måder. For det første, fordi jeg fik lagt en tung sten væk fra mine skuldre: Det her med bogføring og regnskaber. For det andet fik jeg – via revisoren – kendskab til en god advokat, som også ved noget om, hvad man skal gøre i forhold til det der med persondata. Han rådgiver mig i situationer, hvor jeg ikke selv kan forstå lovgivningen. Den er ret kompliceret, synes jeg.
Glem ikke makulering af dokumenter!
Da jeg havde været i gang som selvstændig i et år, inviterede jeg alle mine kunder og dem, som hjælper mig det administrative (revisor, advokat) til en sommerfest. Det var en hyggelig aften. Min revisor og min advokat, som privat er gode venner, havde sørme også taget en gave med til mig. Tro det eller ej. De gav mig en god og effektiv makulator, så jeg kan destruere alle de dokumenter, som jeg er nødt til at printe ud. De er faktisk så søde at minde mig om det, når tiden kommer, for at jeg skal destruere prints, der indeholder personfølsomme date. Det kan man da kalde god service. Uden dem ville det være en katastrofe for mig. Jeg har jo slet ikke tid til at holde øje med den slags deadlines.