Rejseplaner igen

Rejseplaner igen

Nu, hvor de er ved at åbne samfundet igen, så er jeg også ved at lægge planer for fremtiden. Egentlig havde jeg jo lovet mig selv, at jeg skulle ud og rejse mindst 6 gange i år. Med et interval på 2 måneder. Den plan er jo ligesom blevet afbrudt. Der er jo forbud mod at rejse ind i mange lande. Af gode grunde, som vi alle sammen kender. Selvom jeg ikke helt kender status på, hvilke lande der er indrejseforbud i, så har jeg da lov til at håbe på, at det bliver ophævet i løbet af sommeren, så det vil være muligt at komme ud at rejse i august eller september.

Grækenland var første valg

Egentlig havde jeg kigget på rejser til Grækenland her: https://www.rejsepriser.dk/flybilletter/graekenland/ . Det er jo et skønt land at være på ferie i. Og det er jo et land, hvor turismen er en af de – hvis ikke den – største industrier. Det må være et hårdt slag for deres økonomi, hvis de ikke åbner for, at turister fra udlandet kan rejse ind. Som det ser ud nu, er det helt lukket for udlændinge. Og det er en skam, for der er godt nok billige flybilletter dertil lige nu – se her.

Egentlig havde jeg tænkt, at jeg gerne ville derned i juni. Det tror jeg, ikke bliver muligt. Hvis jeg er heldig, så måske til september. Heldigvis har de jo et dejligt klima også i efteråret så mon ikke det er realistisk at tænke, at man må rejse ind, når vi kommer hen til efterårsferien?

Hvad med en afbudsrejse?

I første omgang er der vel ikke nogen, der tager skade af, at jeg kigger lidt efter afbudsrejser dertil. Det kan da godt være, at der er mange, der allerede har bestilt deres efterårsferie, men som har afbestilt den. Måske kan jeg finde et rigtigt godt tilbud. Hvis jeg gør det, så tror jeg, at jeg slår til.

Det er da ikke i Grækenlands interesse at forbyde udlændinge at komme dertil. Vi støtter jo deres økonomi. Også selv om det ikke er de dyre luksushoteller, vi bor på. Vi lægger da nogle penge i det lokale samfund. Det er godt nok en omvendt verden, vi lever i. Det er virkeligt besynderligt at sidde her i foråret og planlægge sin efterårsferie og tænke i verdensøkonomi. Det er måske meget sundt? Måske.

Jeg kunne sådan set godt lide at vide, hvor langt grækerne er kommet med at åbne deres samfund op? Lige så langt som os? Jeg har hørt noget om, at folk ikke må gå udenfor, uden at de har fået en tilladelse til det. Hvordan foregår det? Skal de ringe til politiet for at få sådan en tilladelse? Altså jeg mener, de har vel også kæledyr, som skal luftes hver dag. Skal de så have tilladelse til at lufte hunden hver dag?

Det, at jeg ikke kan læse græsk og derfor ikke umiddelbart kan få svar på den slags spørgsmål, får mig til at tænke, at jeg bare skal til rejse til Grækenland til efteråret. Det bliver da spændende at tale med de lokale om, hvordan de har oplevet den her krise, som vi alle kender til.