Vi bruger mange tryksager

Vi bruger mange tryksager

Vi bruger faktisk en hel del tryksager i den golfklub, hvor jeg er ansat som administrator. Der er et løbende forbrug af scorekort, og hver gang vi skal afvikle en turnering – hvilket vi gør mindst 25 gange om året – skal der trykkes program for turneringen. Der er altså tale om en forholdsvis tung post på vores løbende driftsbudget.

Men for nylig har det været muligt at formindske denne udgiftspost ganske mærkbart, hvilket har forbedret klubbens økonomi lidt. Det hænger sammen på den måde, at vi fik et nyt medlem i form af en tilflytter fra en anden landsdel. Manden har spillet golf i mange år og har et pænt, lavt handicap. Ved et par lejligheder har han overfor mig rost vores bane og i det hele taget den måde, klubben bliver drevet på.

En dag kom han ind til mig på mit kontor og startede med at gentage sin tilkendegivelser omkring tilfredshed med klubbens virke. Men så kom hans egentlige ærinde på bordet: Han syntes ikke, at de forskellige ting, vi får trykt, lever op til god kvalitet, og da vi på alle andre områder forsøger at holde et højt niveau, syntes han, at vi skulle kigge nærmere på kvaliteten af vores tryksager.

Jeg blev nok lidt overrasket, for ingen andre har nogensinde tidligere fremført lige netop den kritik. Vores forholdsvis nye medlem fortalte så, at han var trykker, og som fagmand kunne han gennemskue, at tryksagerne uden merudgift sagtens kunne udføres i en bedre kvalitet.

Det handler om at bruge moderne trykmetoder, fortalte han, og han nævnte, at han var flyttet til byen, fordi han havde købt et hensygnende trykkeri, som han var begyndt at modernisere kraftigt. Alle maskiner var ved at blive skiftet ud, for med moderne metoder bliver et trykkeri langt mere konkurrencedygtigt, betroede han mig.

Hans henvendelse spøgte lidt i baghovedet på mig, for jeg har faktisk i et godt stykke tid haft et lidt anstrengt samarbejdsforhold til det trykkeri, vi har brugt i mange år. Så det var ikke nogen fjern tanke for mig at skifte til et andet trykkeri.

Vi sludrede videre om sagen, og vores medlem nævnte, at han naturligvis var indstillet på at tilbyde klubben nogle gode priser. Han ville ikke forære noget væk, men på den anden side behøvede han jo ikke tjene styrtende på en golfklub, han selv er medlem af.

Han pegede på en af de plakater, der reklamerede for en intern turnering i klubben, og som hang på væggen på mit kontor. Han påpegede nogle uskarpheder i trykket, som han ikke mente, vi kunne være tjent med i klubben.

Vi aftalte så, at han skulle regne på tre konkrete opgaver, vi har fået lavet på vores hidtidige trykkeri og komme med et overslag eller direkte tilbud. Så kunne jeg sammenligne hans priser med dem, vi konkret har betalt for de pågældende trykopgaver.

To dage senere kom han med sine tal, og det viste sig, at der var en pæn besparelse at hente for klubben, så jeg valgte på stedet at aftale med ham, at han fremover skal udføre vores trykopgaver. Og samtidig med det fik jeg faktisk lært en hel del om CMYK.