Vores nye badeværelse

Vores nye badeværelse

Er vi på vej ud, eller forhaler vi bare en krise? Lader vi om få uger, som om ingenting er sket? Det kan vi da ikke. Vi bliver nødt til at omstille os. Vi skal tage ved lære af det, som er sket her på globalt plan i de sidste mange måneder. Ja, faktisk lige siden før jul. Og ingen ved, om vi er ude på ’den anden side’, som de siger endnu. Og det bliver virkeligt svært. Ja, jeg har lyst til at bande højt over det. Men jeg ved, at jeg har ret. Det bliver svært. Meget svært. Vi skal fx lære at drive vores forretning på en ny måde. Vi skal måske også til at lære at indrette os på andre måder privat.

Flere badeværelser

Altså jeg tænker på, at vi får brug for flere badeværelser. Vi får brug for lettere adgang til at kunne desinfektionere eller afspritte varerne, inden vi leverer dem. Og vi får brug for at uddanne vores personale i nogle felter, som ligger fjernt fra vores tankegang. Ikke at vi ikke tænker over personlig hygiejne. Slet ikke. Men tag nu sådan noget som en almindelig blikkenslager. Han skal lige pludselig til at lære at huske, at almindelig sæbe ikke er nok. Han skal til at lære at bære rundt på afspritningsmiddel hele tiden, når han er på arbejde.

Nyt badeværelse i København

Det er jo ikke, fordi han er snavset. Men tænk nu, hvis han har været henne for at hjælpe en familie med at få lavet et nyt badeværelse, og skal videre til den næste kunde. Hvad vil den kunde så ikke tænke, hvis hun eller han ikke ser, at han afspritter hænderne? Ja, jeg har mine overvejelser, som du nok kan se. Og jeg mener virkeligt, at der er god grund til at gøre sig disse overvejelser. Det er jo en verdensrevolution, der sker. Måske er den allerede sket. Så skal vi da til at vågne op. Og få det lært.
Og det er det, som bekymrer mig. Jeg er nemlig slet ikke sikker på, at vi alle sammen kan lære det. Og jeg skal da være den første til at indrømme, at jeg måske ikke lærer de nye vaner, vi skal leve med lige med det samme.

Internettet hjælper

Et er, at jeg kan sidde herhjemme i sikkerhed og lede på internettet efter firmaer, der kan lave reparationer, jeg har brug for. Fx: ”renovering af badeværelse”? Er de små firmaer, jeg finder klar til at kunne håndtere de nye udfordringer, de er blevet mødt med? Det er jeg ikke helt sikker på. Mange af dem er jo hårdt såret efter flere ugers nedlukning. Har de kapaciteten og den nødvendige viden?

Måske er jeg bare en gammel pessimist. Det må du så tilgive. Jeg kan bare ikke lade være med at tænke i de baner. Og jeg er bange for fremtiden. Et er, at sommeren og optimismen banker på. Noget helt andet er realiteterne. Det handler jo ikke kun om økonomien nu og her. Det handler om vores børns fremtid. Kan vi byde dem det?