Naboret og erstatninger

Naboret og erstatninger

Nu er jeg altså ikke specialist. Jeg er heller ikke advokat. Men jeg interesserer mig for retfærdighed og for, hvordan vi udøver retfærdighed her i landet. Vi har et godt retssystem. Og ja, det er nok et af de ældste retssystemer i Skandinavien. Det bygger på Jyske Lov, som blev underskrevet i 1241! I Jyske Lov står der sådan set ikke noget om, hvad man kan blive straffet for. Heller ikke om, hvor stor en erstatning du skal have, hvis du har krav på erstatning. Men der står noget om familie, arv og husstand. Familien var jo rygraden for det daværende samfunds udvikling. Og vi har siden da forfinet og udvidet lovgivningen om husstande og jord. Men det er ikke et tegn på, at tingene altid sker med hastige skridt.

Jyske Lov

I Jyske Lov beskrives det nemlig, hvordan bønderne i fællesskab skulle sætte hegn op på markerne, så de kunne beskyttes imod indtrængende dyr mv. Det beskrives også, at bønderne i fællesskab skulle høste markerne mv. Det er altså mange år siden, at der var regler for, hvordan vi skulle sikre fællesskabet. I dag, kan man sige, at fællesskabet bliver sikret via kommuneskatter og lovgivningen, der fortæller os om, hvor stort et hegn imellem to jordstykker må være. Du har sikkert selv prøvet at undersøge det.

Naboret stammer fra Jyske Lov

Du har ledt på nettet efter oplysninger om hvilken højde på hegn, det er tilladt at sætte op i det område, hvor du bor – det handler jo om området ”Naboret”. Tænker du over det, så er det lidt sjovt: Hegnsloven giver os retningslinjer for, hvordan vi kan sikre privatlivets fred. Den foreskriver dog, at et hegn i et skel, skal etableres – i fællesskab – af de to parter, der har jord op til skellet. Hegnsloven fortæller os dog ikke, hvordan vi sikrer fællesskabet, sådan som Jyske Lov gjorde det.
At der også blev pålagt bønderne store skatter den gang i middelalderen er jo kendt. I dag får vi bare en ekstra regning fra skattemyndighederne, når der skal bruges penge til at etablere ny infrastruktur i samfundet. Skat er altså ikke noget nyt i vores samfund i dag. Tværtimod. Det er et element i vores liv, som vi altid har måttet leve med. Om vi kan lide det? Sikkert ikke.

Vi betaler vores skat

Men vi betaler vores skat – og vi har en masse goder, som bønderne i middelalderen ikke havde: Gratis skolegang. Et godt hospitals- og sundhedssystem. Og vi kan få gratis advokatbistand, hvis vi har brug for det. Det kunne bønderne ikke få – dengang for mange hundrede år siden. Så det er tankevækkende, at vores lands retssystem stadig bygger på principper og tanker, der blev nedfældet for næsten 800 år siden. Det er nok en del af vores kultur. Og det er en kultur, der forsøger at løse problemer imellem naboer. Vi vil helst undgå en nabostrid – og for alt i verden undgå evt. erstatningssager. Vi taler derfor med naboen, hvis der er problemer med hegnet i skellet imellem vores grunde. Vi taler med naboen, hvis der er for meget larm, eller der skabes andre gener. Vi vil nemlig gerne have et godt fællesskab.