Problem med låsene

Problem med låsene

Indtil for nylig var vi flere her i ejendommen, som havde problemer med at kunne låse os ind ad dens hovedindgang. Det var noget med, nøglerne simpelthen, ikke greb fat i selve låsen. Man kunne faktisk stå i op til 10 minutter, førend nøglen ligesom fik fat, og døren kunne åbnes. Mange af os begyndte at ringe på hinandens døre, for at få den man nu ringede til til at åbne døren via dørtelefonen. Det holdt ikke. Det hændte, at jeg ringede på hos min nabo. Hun er sygeplejerske og havde nattevagt den nat. Da jeg ringede hende op, vækkede jeg hende naturligvis. Ikke så rart for hende. Hun var dog sød og lukkede mig ind.

Dårlig samvittighed

Min dårlige samvittighed over at have forstyrret hendes søvn beordrede mig, dog til at give hende en æske chokolade. Den blev hun glad for. Da jeg gav den til hende, spurgte jeg hende, om hun også har haft problemer med at åbne hoveddøren. Det havde hun. Hun fortalte, at hun tit har stået en tidlig morgen efter en nattevagt og kæmpet med døren. Hendes irritation over ikke at kunne åbne den var tydelig. Mindst lige så tydelig som min. Vi blev enige om, at vi ville ringe til ejendommens bestyrer for at få ham til at finde en låsesmed på Frederiksberg, som kunne komme og skifte den lås nede i hoveddøren. Jeg ringede ham op og fik at vide, at han var i gang med at ringe rundt til forskellige låsesmede. Jeg fik også at vide, at jeg var nummer 5, der havde ringet til ham om det samme problem. Han lovede mig, at han ville sørge for, at låsen blev skiftet hurtigst muligt.

Billig og effektiv låsemand

Heldigvis valgte de en god og billig låsesmed – ham her.Der gik selvfølgelig 2 uger. Hvis ikke 3. Men en dag, så kom jeg hjem fra indkøb, og så at hoveddøren stod åbent. Det er ret usædvanligt, at den gør det. Der er flere, som er bange for at få indbrud, så de låser faktisk hoveddøren – både når de kommer og går ind i bygningen. Helt overdrevet.

Men inde i opgange havde bestyreren hængt en seddel op: ”Vi har skiftet lås i hoveddøren. De nye nøgler kommer i morgen, og I kan hente jeres eksemplar hos mig – efter kl. 15.” Ok, det var da rart at vide.

endelig styr på det

Næste dag gik jeg så ned til bestyreren. Ringede på hans dør. Der gik en evighed, så fik han lukket op. Jeg spurgte ham, om han ville give mig min nøgle til hoveddøren. Han beklagede meget og undskyldte og sagde, at låsesmeden kun havde givet ham 5 nøgler. Vi skal bruge 15. Så han bad mig om at komme tilbage næste dag. Hvis jeg skulle ud og ind igen i bygningen, så skulle jeg bare ringe på hos ham, så ville han gerne lukke mig ind.

Ret irriterende. Men sådan blev det. Jeg tænkte på sygeplejersken. Et eller andet sted håbede jeg, at hun ikke fik brug for at skulle ringe på hos ham.

Næste dag ringede jeg på hos bestyreren igen. Han havde min nye nøgle parat.