Katte må ikke blive fede

Katte må ikke blive fede

En af mine gode veninder, som jeg har kendt i mange år, har fået killinger – eller hendes kat har J De er nu kun et par uger gamle og så søde. Jeg er ovre hos min veninde et par gange om ugen, så det bliver sjovt at følge med i deres vækst.

Jeg ville ellers have forsvoret, at jeg ville have et kæledyr igen. Det er så svært, når de forlader os igen. Jeg husker, hvor svært det var, da jeg skulle sige farvel til min Yorkshire terrier, men han bragte mig også så mange glæder. Så her er jeg igen med et kæledyr snart. Og hvad fik mig så overbevist? Tjah – at tilbringe timer på gulvet med de her killinger i min venindes hus har bare været fantastisk!!

Der er særligt en af killingerne, som jeg har et særligt bånd med. Han er så kærlig og legesyg – og det virker, som om han husker mig, når jeg kommer. Hvor heldig er jeg lige, at jeg kan være ovre hos min veninde og følge hans første uger, inden han flytter hjem til mig.

Så nu skal jeg så have mit hjem gjort katteklart – eller nærmere killingeklart. Jeg skal have købt legetøj, skåle og alt sådan noget. Have fundet en dyrlæge mht. helbredscheck, vaccinationer og sådan. Og sidst men ikke mindst kattemad. Valg af kattefoder er meget vigtigt for din kats sundhed. Da jeg havde hund, købte jeg ALDRIG de der supermarkedsmærker indenfor hundefoder, men altid enten hos dyrlægen eller på nettet og kun anerkendte mærker.

Nu skal jeg jo så have fundet noget godt kattemad specielt til killinger. Jeg har hørt om et mærke kaldet: Sportsmans Pride – og de har både kattefoder og hundefoder. Vil også tjekke det op med min dyrlæge.

Hvilke mærker vil du anbefale indenfor kattemad, der også fører foder til killinger?